Sommer 2026

Afsted en dag før tid

Egentlig skulle vi først være kørt fredag, men pakningen gik så fantastisk at der pludselig ikke var nogen grund til at vente. Alt kom i bilen uden diskussion, og så kiggede vi bare på hinanden og blev enige om at tage afsted en dag før. Så det gjorde vi.

Første stop var Ebbe, hvor vi hentede Erikas pas. Derfra kørte vi til Glamsbjerg, så Sascha kunne se Erikas gamle efterskole. Det stod ikke i nogen plan, men det var turen værd — sådan et lille afstik man kun får med, når man ikke har for travlt.

Vi tog Storebælt over og færgen fra Bøjden ned til Als, og videre mod Sønderborg. Fordi vi var kørt en dag for tidligt, gælder den bookede plads ved Haderslev jo først i morgen, så aftenen blev lidt improviseret. Vi endte ved Nørreskovens Slæbested, og det viste sig at være helt fantastisk — en af de der pladser man er glad for at være havnet på, netop fordi man ikke havde planlagt det.

Vi nåede en gåtur på seks kilometer, lavede aftensmad over bålet, og nu sidder vi bare med kaffen og lader dagen lande.

Løse ender: færgen til Barsø mandag er stadig ikke booket.

Slotte, Dybbøl, Sønderborg og vejen til Haderslev

I dag blev sådan en dag hvor rejse og oplevelse løb i ét. Vi var på farten det meste af tiden, men vi nåede også at stoppe op og se en masse undervejs — og på en eller anden måde kom det hele til at handle om slotte og historie.

Vi lagde ud ved Augustenborg Slot og kørte så videre ind til Sønderborg. Der fik vi set slottet, og heldet var med os: kongeskibet lå ved kaj, så det fik vi lige med i samme ombæring. Bagefter blev der tid til selve byen. Vi var omkring Borgen og fik handlet lidt ind, og ellers gik vi bare op og ned ad hovedgaden og kiggede på det hele. Sådan en tur hvor man ikke rigtig skal noget — bare være der og lade byen komme til en.

Vi kom også forbi Dybbøl. Der er noget helt særligt ved at stå netop dér, hvor så meget af Danmarkshistorien blev afgjort — det er svært ikke at blive lidt stille af det.

Derfra svingede vi forbi Gråsten Slot, inden vi til sidst satte næsen mod Haderslev.

Og nu ligger vi så i "Sortspætten", den første af vores bookede pladser. Efter et par dage hvor ruten har levet sit eget liv, er det faktisk meget rart at være tilbage på det, vi havde planlagt fra starten.

(Skrevet dagen efter — vi nåede det ikke i går.)

Hele vejen rundt om Haderslev Dam

Sådan en dag hvor benene fik lov at arbejde. Vi gik Haderslev Dam, og jeg — kæmpe fjols — valgte selvfølgelig den store rute hele vejen rundt. Det blev til 16 kilometer bare på selve gåturen, og da Garmin gjorde dagen op om aftenen, stod der 20 kilometer i alt. Man kan godt mærke sådan en dag i benene.

Pigerne fik lov til at stoppe inde i Haderslev undervejs, så de slap med 11 kilometer. Jeg gik resten færdig alene, og så kørte jeg tilbage og hentede dem bagefter.

Efter så lang en tur var der ikke rigtig andet på programmet end afslapning og lidt madlavning. Og ærligt talt var det lige præcis, hvad der skulle til.

Ned til Tormaj, og en tur ind i byen

Sidste morgen på Sortspætten. Vi fandt bovister i græsset inden vi pakkede sammen — store hvide af slagsen, og pigerne stod med dem i hænderne som om de var fundet en skat.

Så flyttede vi de elleve kilometer ned til Tormaj og var fremme først på eftermiddagen. Det er en anden slags plads end Sortspætten: den ligger helt for sig selv, ingen naboer, ingen delt plads. Vi fik rigget til og kørte bagefter ind i Haderslev og gik en tur i den gamle bydel.

Om aftenen var vi tilbage på pladsen.

Fredericia, og en dag hvor vi kun var to

Det blev ikke Barsø. Færgen blev aldrig booket, og i stedet kørte vi nordpå til Fredericia. Erika var smuttet til Aarhus med farmor, så det var Sascha og mig — og Toby.

Formiddagen gik ved Lillebælt — sten, rolige bølger og Lillebæltsbroen ude i horisonten. Der er bålplads nede ved stranden.

Efter frokost fandt vi Fuglsang Skov. Ved skovlegepladsen står der træskulpturer rundt omkring — blandt andet en stor ugle skåret ud i et træ — og lige ved siden af ligger Fuglsang Dyrehave, en indhegning med dåvildt hvor man kommer helt tæt på. Man må gerne fodre dem, men kun med æbler og gulerødder. Vi stod dernede et godt stykke tid.

Så kørte vi ind i byen og gik Vendersgade op og ned. Der lå en løve skåret ud i træ midt på gågaden, lang som en bænk, og den skulle selvfølgelig fotograferes. Vi var forbi Mobilhuset, og senere på eftermiddagen brugte vi et godt stykke tid i loppesupermarkedet.

Ind imellem nåede vi Madsby Legepark. Det er sådan en park hvor man tror man lige kigger forbi, og så er der pludselig gået tre timer. Der er et helt dyrehold dernede — alpakaer og lamaer på marken, vildsvin i folden, kyllinger under en varmelampe og en voliere med arapapegøjer og en amazonepapegøje. Og så den store buede træbro over åen.

Løse ender: Barsø-færgen blev aldrig til noget. Den kan stå som den ene ting vi ikke nåede.

Bindeballe og Egtved

Vi startede ved Bindeballe Købmandsgård, hvor der er et købmandsmuseum i den gamle røde bygning. Derfra videre til Egtved, hvor der på det lokale museum står en kæmpestor model af Egtved By anno 1866 — hele byen bygget op i miniature — og en udstilling om De Gamles Hjem.

Om eftermiddagen kørte vi videre til Kolding og fik en tur i Bilka, jem & fix og loppesupermarkedet. Om aftenen sad vi og kiggede på menuen hos Cafe Kragelund.

Koldinghus

Dagens store punkt, og det eneste af de indendørs steder på listen vi nåede.

Vi brugte næsten to timer på Koldinghus. Ruinsalen med det store trækonstruerede tag, de høje mure med lyset der falder ned gennem vinduesrækkerne, gangbroen tværs gennem ruinen, de sorte tavler med indskrifterne. Vi kom op i tårnet og fik udsigten ud over hele Kolding og ned mod fjorden.

Der var dækket op til fest i ruinsalen — runde borde, hvide duge, lyskæder hele vejen op — og menukortene lå allerede fremme. Pigerne prøvede tronstolene.

Entréen kostede 360 kroner for os tre. Bagefter gik vi en tur på gågaden forbi Borchs Gård.

Tilbage på Birkelund om aftenen tog vi ud i ådalen. Man kan se hele vejen ned over åen derfra, og lyset var lige til det.

Videre til Gludsted Plantage

Flyttedag nummer tre. Vi kom frem til Trotylsøen sidst på eftermiddagen og brugte resten af dagen på at gå rundt i plantagen. Det er en anden slags natur end de foregående uger — lige skovveje der forsvinder ud i horisonten, lyng, og en stilhed man kan høre.

Sidst på eftermiddagen kørte vi ind til Silkeborg efter forsyninger, og først på aftenen gik vi ud ad en af alléerne mens solen stod lavt.

Kunstcentret Silkeborg Bad

Vi kørte ind til Silkeborg, men det blev hverken Museum Jorn eller AQUA. I stedet endte vi på Kunstcentret Silkeborg Bad nede ved Ørnsø — de gamle gule kurbadsbygninger med en skulpturpark udenom.

Der stod en menneskefigur af sammensvejset metal ude foran, og inde i udstillingerne var der alt fra globusser stablet på gamle møbler til drivtømmerfigurer. Udenfor står de store røde blomster og æbler, som pigerne selvfølgelig skulle fotograferes under.

Halvfems kroner for os tre, og Toby måtte være med rundt i parken.

Jelling og Tørring

Vi nåede runestenen i Jelling midt på dagen — den står der bare ude på pladsen med folk og cykler omkring sig. Sidst på eftermiddagen kørte vi forbi Tørring og videre mod Nr. Snede.

Benene fik en ordentlig tur. Det blev turens næststørste dag i skridt, men kameraet kom næsten ikke op af lommen undervejs.

AQUA, og så hjem alligevel

Sidste rigtige dag. Vi brugte formiddagen i AQUA i Silkeborg — 597 kroner ind, og så mårhunde, vildsvin og dyrene der lå og sov i en stor bunke lige inde bag ruden.

Og så tog vi beslutningen om at køre hjem, fire dage før tid.

Planen var egentlig at overnatte på Fyn på vejen. Vi sad og ledte efter en plads — Vigelsø, Glavendruplunden — men der var ikke noget der passede, og da vi endelig fandt et sted, var det blevet så sent og så mørkt at det ikke gav mening at pakke det hele ud igen.

Så kørte vi bare videre. Der var for meget blæst på Storebælt, så vi måtte tage turen om ad Spodsbjerg–Tårs i stedet. Det blev en lang nat.

Hjemme 07:20

Færgen og de sidste kilometer. Vi rullede ind på indkørslen klokken 07:20 om morgenen efter at have været oppe hele natten.

Femten planlagte nætter blev til tolv, og de sidste to bookinger på Nyløkke blev aldrig brugt.